Ledige stillinger

Studentermedhjælper

Har du lyst til at være en del af en aktiv klub som organiserer træning, arrangementer og konkurrencer indenfor skøjteløb? Har du lyst til at lære hvad det betyder at drive en klub som vores, der giver hundrede medlemmer og deres familier mulighed for at lære og nyde denne dejlige og udfordrende sport?


SAØ leder efter en frisk studerende til at håndtere holdorganisation på Holdsport, kommunikere med trænere, sætte og vedligeholde vagtplaner sammen med cheftrænerne, sende emails ud til medlemmer, arrangere sjove tilbud som skøjteshow, prøvetimer og andre driftsopgaver i et par timer om ugen. Du vil få indblik i en idrætsgren og den passion for sporten, som alle involverede har, og som er typisk for en organisation bestående primært af frivillige.


Baggrund

Skøjteklub Amager Ørestad er en skøjteklub med fokus på motion, klubfællesskab og personlig sportslig udvikling for alle. Klubben er godkendt som folkeoplysende forening af Københavns Kommune og glæden ved sport, kammeratskab og fællesskab er udgangspunktet for hele foreningens virke. SAØ har hjemme i Ørestad Skøjtehal og har træningstider mandag og fredag samt et familiehold om søndagen.


Din profil

Vi leder efter en som er selvstændig og opsøgende, hvis der skal findes løsninger. Du kan administrere din tid og opgaver, og beder om hjælp, hvis du har brug for den. Du er proaktiv, har et godt kendskab til sociale medier, kan lide at organisere, sætter en ære i at levere et godt og korrekt resultat. Du er lærenem og byder dig til, hvis teamet har brug for en ekstra hånd i travle perioder.


Vi forestiller os at du er i gang med din bachelor. Studieretningen er ikke afgørende, så længe du ikke er tal-forskrækket og er vant til at skabe overblik over dine opgaver og glad for at håndtere digitale medier og app’er (vi bruger Holdsport, som vi kan undervise dig i når du starter). Det er en fordel, at have interesse i at ville sætte sig ind i det grundlæggende om kunstskøjteverdenen eller være sportsinteresseret generelt.


Vi tilbyder:

  • Begejstrede medlemmer i klubben, søde kolleger i bestyrelsen
  • 15 timer om måneden med hensynstagen til studiet (det kan blive mere, hvis der er interesse)
  • Fleksibel arbejdstid
  • Spændende opgaver indenfor hvordan man driver en klub af frivillige
  • Indblik i idrættens verden for den nysgerrige


Du kan arbejde hjemmefra og efter behov hjælpe til i skøjtehallen.


Ansøgning:

Send din ansøgning til formand@sao-figureskating.dk senest den 30. august 2021. Vi holder samtaler løbende.

121132002_629073807746690_787878687447091055_n