COVID-19

COVID-19 retningslinjer for træning og ophold i skøjtehallen

Opdateret 29. oktober 2020 

Retningslinjer og anbefalinger i forbindelse med træning og ophold i skøjtehallen opdateres løbende. 


OBS! Hvis man er sendt hjem fra institution/skole/arbejde  må man ikke møde op til træning. Det er først tilladt at møde op når man igen må komme i institution/skole eller på arbejde - uanset om man har symptomer eller ej. 

Når vi opholder os i skøjtehallen skal vi huske: 

  • Alle over 12 år skal bære mundbind i hallen, undtagen når de opholder sig på isen eller sidder ned. Medlemmer og forældre har selv ansvar for at medbringe mundbind. Har man ikke mundbind på, bliver man nægtet adgang til hallen.
  • Børn under 12 år må gerne bære mundbind, men det er ikke et krav. 
  • God håndhygiejne - husk at spritte hænder når I ankommer til skøjtehallen. Der er stillet sprit op ved indgangene.
  • Host eller nys i ærmet - ikke i hænderne.
  • Overhold afstandskravene og bed andre vise hensyn.
  • Husk hjelm, handsker, sokker osv. Det vil ikke være muligt at låne i den kommende periode.
  • Vask handsker og overtøj mellem hver træning.
  • Blive hjemme hvis du er syg eller er i tvivl om du er syg.


Retningslinjerne for hallen er:

  • Al unødvendig færdsel i hallen frarådes.
  • Kun én person må følge de mindre løbere ind i hallen - dvs. én forælder og ingen søskende.
  • Forældre skal enten forlade hallen under træningen eller sætte sig på tilskuerpladserne med god afstand til hinanden.
  • Det er ikke tilladt at klumpe sammen nede foran isen eller at opholde sig i klubrummet.
  • Alle lokaler er udstyret med oplysninger om maks antal personer - så hjælp os med at sikre, at dette overholdes. Og vær særligt opmærksomme i omklædningsrummene.
  • Omklædningsfaciliteter kan benyttes, men vi opfordrer til, at man benytter omklædningsrummene så lidt som muligt og klæder om hjemmefra. 
  • Alle ejendele skal tages med ind i hallen efter omklædning, og det er ikke tilladt at vende tilbage til omklædningen efter træning, da vi skal have rengjort kontaktflader, så rummet er klar til næste hold. 


Praktisk ift. træningen:

  • Træning for børn og unge under 21 år må fortsat have 50 deltagere. 
  • Træningen for voksne over 21 år må maks have 10 deltagere. Derfor er aktivteterne i holdsport ændret, således, at løbere fra Ung Motion over 21 år træner sammen med voksenholdet.
  • Isen på de hold, hvor de to aldersgrupper træner samtidig vil derfor blive opdel, så vi kan holde grupperne adskilte og sikre at maks 10 voksne træner sammen.
  • Alle medlemmer over 21 år skal aktivt tilmelde sig træningen i holdsport i så god tid som muligt. Dette er så vi har mulighed for at planlægge træningen ift. antal deltagere og zoneinddeling.
  • Vi har inddelt hallen i tre zoner: BLÅ, RØD og GUL zone. Zoneopdelingen er relevant for medlemmer som træner mandag 17.45, fredag 19.00 og på familieholdet.
  • Medlemmer på disse hold vil inden træningen blive orienteret om, hvilken zone de skal benytte til dagens træning.
  • Når man er blevet tildelt en zone, er færdsel i de andre zoner strengt forbudt. 


I forhold til rengøringen gælder følgende:

  • Der er én daglig grundrengøring med særligt fokus på kontaktflader. 
  • Der er spray/wipes til rådighed i alle faciliteter. 
  • Foreningen aftørre alle redskaber og kontaktflader før og efter hvert brug. Dvs. at vi skal aftørre alle kontaktflader i omklædningsrum m.m. mellem hvert træningspas.


Maksimalt antal personer i skøjtehallens lokaler:

Lokale Maks antal 
Isarena 50 
Område omkring isen 50
Tumlebane 45
Multirum 37
Dansesal 11
Fitnesslokale 12
Foyer 43
Klub opholdsrum 24
Klub køkken 9
Klub kontor  7
Omklædningsrum 1-4 12 pr. rum
Covid-19